Syrlige drops er bolsjer med forskellige typer citrussmag. Det kan være citron, lime og appelsin. Farverne varierer fra klar gul til varm orange. mange syrlige drops fås bekædt med et tyndt lag flormelis, for at det første møde med bolsjet forsødes.
Syrlige drops laves med forskellige typer citronolie.
Nogle typer syrlige drops fås i fine æsker og er ofte den slags bolsjer der betegnes mormorslik elle seniorslik.
Et gammelt husråd anbefaler syrlige drops hvis man lider af mundtørhed, da det fremmer spytproduktionen. Syrlige drops siges også at kunne dæmpe kvalme.
Spidse bemærkninger og subtil kritik kaldes også nogen gange for syrlige drops, fordi det er ord der får modtagerens mund til at rimpe sig sammen, på samme måde som når man smager noget syrligt.