Marcipanbrød er konfekt lavet af marcipan overtrukket med chokolade. Anthon Berg laver den mest kendte danske version, der med sit lyslilla folie og markante logo borger for en god snack til kaffen. Findes i to størrelser.
Tilbage i 1970'erne fik marcipanbrødet en særlig politisk status i danskernes bevidsthed, da lederen af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, udtrykte så stor glæde ved delikatessen, at marcipanbrødet i folkemunde kom til at hedde: Glistrupbrød. En berømmelse på godt og ondt med andre ord.
Fås også i udgaver med cognac, nougat, pistacie m.fl.