Flødetabletter er flade, lysebrune bolsjer fra Evers. De er i samme kategori som Althea, for de er rigtige mormor-bolsjer. Hvinende søde med en smag af flødekarameller og en meget porøs konsistens, der gør, at de flade, runde bolsjer krakelerer i munden, hvis man knaser dem. De kan også bare ligge på tungen og tø op.