Små hoveder udformet som hoveder af Afrikanere, med store øreringe og afrokrøller. De er lavet af en mellemhård lakrids. Smagsmæssigt ligger de i den sødere ende af lakrids, men dog med en snert af saltlakrids.
Lakridshovederne kom oprindelig under navnet Negerhoveder, men kaldes nu for Lollipops. Muligvis har der indsneget sig en diskussion om det politisk korrekte i navnet, men da formen ikke er ændret synes nævneændringen en smule underlig.
I løssalg er de rimeligt store, mens en mindre variant findes i posen
Skipper mix fra Haribo. En klassiker, der har været på markedet i mange år. Den findes også i One Two mix fra Haribo.
En sjov detalje er, at da de kom på markedet, var der en lille tap under hovedet, også af lakrids, som skulle fungere som en slags håndtag. Den er forsvundet i tidens løb. Muligvis fordi hovederne er lavet af en relativt hård lakrids, der ikke så nemt lader sig bide over. Derfor indbyder de i højere grad til at blive spist i én mundfuld, men det er dog ikke uden problemer for børn og mennesker med små munde.