Chokolade er et næringsmiddel, der består af kakaopulver, kakaofedt, sukker og vanilje. Chokolade er meget næringsrig og velsmagende, og den har en opkvikkende og stimulerende virkning. Derfor er det blevet en af de mest populære typer slik i den vestlige verden.
Chokoladen kan inddeles i hvid, lys og mørk. Farven bestemmes af indholdet af hhv. kakaotørstof og kakaosmør. Hvid chokolade har intet indhold af kakaotørstof, mens nogle af de mørkeste chokolader har er indhold af 99% kakao.

Kakaoens opdagelse tilskrives Maya-folket, der så tidligt som år 600 f.Kr. brugte kakao.

I det sydlige Mexico, hvor Maya-indianerne boede, voksede der vilde kakaotræer. Mayaerne høstede kakaobønnerne fra de vilde kakaotræer og siden hen fra deres egne plantager med kakaotræer.

Aztekerne fremstillede en drik, som de kaldte Xocoalt af ristede kakaobønner, vand og forskellige krydderier, for eksempel chilli eller vanilie. Aztekerne brugte også kakaoen som medicin.
Derudover blev kakaobønnen brugt som bytteenhed istedet for penge. Foreksempel kostede en hare 100 bønner og en tomat 1 bønne.
Fordi kakaobønnerne var værdifulde, blev de brugt som gaver eller offer til ceremonier.
Den aztekiske "høvding" drak 50 kopper Xocoatl om dagen, og han havde 960.000 bønner i sit skattekammer, de kaldte det sort guld.

Chokolade som spise (fremfor at drikkes) blev udviklet i Europa i midten af 1800 tallet.

Inden der kan fremstilles chokolade skal kakaobønnerne først gære i en varm og fugtig beholder (bananblade). Dette frigør frugtkødet og nedbryder bønnernes spireevne. Der er 20 - 50 bønner i hver frugt. Derefter tages bønnerne ud af frugten og tørres i solen.

Så skal bønnerne ristes og flækkes. Efter denne process kan skallen nemmere fjernes, og under ristningen dannes der forskellige aromastoffer.

Den masse der bliver tilbage kaldes kakaomassen. Kakaomassen består af ca. lige store dele kakaopulver og kakaosmør. De to komponenter adskilles ved presning.

Nu kommer den vigtigste forskel på den moderne chokolade og den som kom til Europa, kakao massen skal concheres. Det betyder at massen skal ældes under høj varme i op til 48 timer.
Dette frigør chokoladens naturlige smagsstoffer og giver chokoladen en glst og lækker struktur.

Chokolade fremstilles derefter ud fra varierende mængder af kakao og kakaosmør, samt sukker, mælkepulver, nødder eller andre ingredienser.

Under tilberedningen er det vigtigt at chokoladen tempereres, ellers smelter den ikke på tungen og ser lækker ud (grynet, smuldre i munden, gråt og kedeligt)

Kakao og chokolade kan være livstruende for hunde, samt dyr som katte og heste.

Kakao og chokolade indeholder stofferne theobromin og koffein, der sammen med theophyllin hører til gruppen af metylxanthinalkaloider. Teobromin stimulerer centralnervesystemet ved at frigøre adrenalin.

Teobromin optages igennem leveren hos hunde og katte og føres med galden tilbage til tarmen, for der at starte en ny runde. I stedet for at udskille stofferne, ender dyret i en forgiftningscyklus. Hos mennesker udskilles stofferne i løbet af 2-3 timer, mod 14-20 timer hos hunde og katte.

Adrenalin kan bl.a. forårsage forhøjet hjerterytme, hallucinationer, alvorlig diare, epileptiske anfald, hjerteinfarkt, indre blødninger og til og med død. Ca. 30 g ren chokolade (lig ca. 2 g kakao) pr. kg kropsvægt kan forårsage alvorlige forgiftninger hos dyr.

Desuden kan det nævnes, at de mystiske abevæsner i Himalaya, Yetierne, godt kan lide chokolade, og at en yeti engang stjal 22 plader chokolade fra en teltlejr.

Derudover mente indianerne i Sydamerika, at Chokolade har magiske egenskaber.

Læs mere hos Chokoladeselskabet >