Mr. Nom Nom er en sulten lille kage. Men det er ikke altid lige nemt at få de søde sager til at stå stille, så man kan spise dem.

Mr. Nom Nom står i dagens afsnit ved en skillevej, der skal komme til at præge resten af måneden.

Her er afsnit 1 af julekalenderen Sweet Christmas, med Mr. Nom Nom i hovedrollen. Det kan være lidt svært at se, men Mr. Nom Nom er en Karen Volf kage af de allerbedste, med to stykker mini-click mix som øjne.

Du kan følge Mr. Nom Nom de næste 24 dage, mens han kæmper sig frem til julen.
Du kan også se en lille behind the scenes film med Mr. Nom Nom, en special feature lavet til KommunikationsCast.

Men jeg er allerede på vej ud på et sidespor.

Da vi i sin tid begyndte arbejde med Slikleksikon, brugte vi en del tid på at finde det rette domæne. Og et af de domæner vi ønskede os, var slikleksikon.dk, som vi forsøgte at købe af Toms, der dog ikke var interesserede i at handle. Fair nok, vi blev hurtigt enige om at en .org adresse da også var meget sejere og meget mere wiki-agtig. Osv. osv, I kan sikkert se vores slikslørede argumentation for jer.

Nu har Toms så for nylig valgt at sætte deres slikleksikon.dk i verden - men vi har ikke at gøre med en konkurrent her. Nej, slikleksikon.dk peger på toms.dks forside. Der er sikkert en del, der taster slikleksikon i adresselinien, der på den måde ender hos en af Danmarks største producenter. Er det ikke lidt dårlig service ikke at give folk lidt af de det søger efter? Selvom jeg nu godt kan forstå at det er svært at trække besøgende til et corporate site.

(krydspostet fra emme.dk)

Grann, med den anmeldelse er du nu optaget som æresmedlem i SlikPolitiet. Vi arbejder for at bevare slikstandarder og nedbryde slik-skam.

(krydspostet fra emme.dk)

Dejligt citat blandt flere i et transcript fra et BBC-program om slik og magi.”Sweets are of course beyond words”, skriver de, “they encourage the production of an alternative language, one made up of slurps and slobbers, suckings, dribbles, pops and crunches; all of this an oozing, elemental anti-language that is most of the time kept inaudible, or disciplined into speech.”

Oooooooozing. Det er et sindssygt godt ord. Det lyder som fornemmelsen af salmiakpulveret der siver ud af et tyrkisk peber-bolsje og ud på tungen. Mm.

(krydspostet fra emme.dk)

Et af de store spørgsmål med den slags klassikerposer er: hvad er den korrekte rækkefølge at spise slikket i?

Mit bud kan du se her. Jeg spiser slikket fra højre mod venstre og starter derfor med Dukatos og Labre larver, der er det eneste gode i posen. Dukatos-lakridsen er sød og holder længe, nok mest fordi den sidder så stædigt fast i tænderne. Labre larver er vel nærmest en slags innovations-vidunder; hvem har dog fundet på noget så tåbeligt som at koble lakrids og karamel og tro på at det virker?
Det næste i rækken til at blive spist er lakridsæggene. Jeg kan i virkeligheden kun lide de hvide, så derfor ligger de først i mit line-up. De orange er de værste, syntetisk orangesmag og dårlig lakrids gør mig ikke glad. Efter lakridsskuffelserne tager jeg som regel hul på vingummierne, som findes i overflod i posen. De ser forskellige ud, men der er meget lidt variation i smagen. Vingummierne fungerer i virkeligheden bedst i sandwiches, hvor de godt kan komplementere en Dukatos fint - her er de røde og hvide vingummier at foretrække, hvad end det er Pesetos eller Eldorado.

Sidst til at blive spist, er de forhadte lakridsrosetter. Sammen med Pesetoserne er de som regel dem, der ligger tilbage når man er ved at køre træt i sit sukkerindtag. Er man virkelig desperat, kan de godt spises. De er formodentlog lavet af den samme lakrids som lakridsæggene, men alene, uden sukkerovertræk, går det virkelig op for en, hvor kønsløs og sølle lakridsen er. At de så kommer i 3 former, føles som lidt snyd. Man kan godt føle sig fristet til at prøve en af de andre variationer, hvis nu den skulle være bare lidt anderledes end den man netop med skuffelse har indtaget. Man bliver ærgerlig, igen.

(krydspost fra emme.dk)

Jeg spiser slik stort set hver dag. Nogen laster skal man jo have. På arbejde er det døde tidspunkt kl 12, hvor man ikke længere kan mærke sin frokost, men der er lang tid til man har fri. Her kommer lakrids eller stærkt slik osm en handy løsning - man behøver ikke spise så meget af det, men til gengæld holder smagen længe.

På billedet ovenfor er nogen af mine favoritter; til venstre ses poletterne, som er små, søde og sprøde. En pose af dem kan holde længe. På et tidspunkt kunne man også få dem i en kalorieletversion, men - som der stor tydeligt på posen - så burde man ikke spise en hel pose på en gang. de var nemlig stærkt laxerende.
I midten ses Salte Padder, som er et meget populært bolsje på mit kontor. Det har spejdersnus-pulver udenpå og er et klassisk stærkt bolsje med lakridssmag, der giver hudløs gane. Man bør spise dem samme dag som man åbner posen, for overflade-pulveret oxiderer når det kommer i kontakt med fugtigheden i luften (skyldes indholdet af ammoniumklorid), og så bliver de fedtede på en ikke-appetitlig måde.
Sidst men ikke mindst har vi til højre Dukatos. Søde og chewy er de meget tilfredsstillende hvis man vil have blod til hovedet, der jo gerne skal kunne tænke.

Desværre holder et fad som dette sjældent mere end en dag, da jeg sidder i åbent kontor og de fleste af mine kolleger er lige så glade for slik som jeg er.

Det glæder mig når jeg er ude i verden og ser, at slik er blevet anerkendt som dessert. Disse små kerner med sukkerovertræk hedder Muhkwas og serveres efter middagen på indiske restauranter.