Toms vil have vores læsere
Der er stadig liv her på Slikleksikon.org, selvom det er ved at være et års tid siden vi gik i luften. De 30 kg slik til launchen er nok det, der fæstner sig mest. Og det faktum, at de der kastede op ikke gjorde det pga, alkohol, men pga. slikindtag.
Men jeg er allerede på vej ud på et sidespor.
Da vi i sin tid begyndte arbejde med Slikleksikon, brugte vi en del tid på at finde det rette domæne. Og et af de domæner vi ønskede os, var slikleksikon.dk, som vi forsøgte at købe af Toms, der dog ikke var interesserede i at handle. Fair nok, vi blev hurtigt enige om at en .org adresse da også var meget sejere og meget mere wiki-agtig. Osv. osv, I kan sikkert se vores slikslørede argumentation for jer.
Nu har Toms så for nylig valgt at sætte deres slikleksikon.dk i verden - men vi har ikke at gøre med en konkurrent her. Nej, slikleksikon.dk peger på toms.dks forside. Der er sikkert en del, der taster slikleksikon i adresselinien, der på den måde ender hos en af Danmarks største producenter. Er det ikke lidt dårlig service ikke at give folk lidt af de det søger efter? Selvom jeg nu godt kan forstå at det er svært at trække besøgende til et corporate site.
Jeg kender godt fænnomenet, der er ret udbredt på nettet. Spørgsmålet er altid om Internetdomænelovens §12 er overholdt.
Bestemmelsens ordlyd er:
Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik. Stk. 2.Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.
Det er dog svært at definere hvad god domæneskik er, og det er tvivlsomt om paragraffen kan anvendes da den oftest er blevet anvendt til at stoppe spekulanter i at udnytte andres varemærker. I dette tilfælde er det rent faktisk en slikproducent (Toms) der har brugt et domæne-navn der har noget med slik at gøre til at videresende folk til deres egen hjemmeside. Personligt er jeg ikke i tvivl om at Toms forsøger at udnytte de fejltastninger folk laver i hjemmsideadressen. Dette vil nok være umuligt at bevise.
Nogle vil mene at det er mangel på forretningsmoral når man laver sådan et tiltag, andre vil nok være uenige og hævde at Toms bare forsøger at tjene penge og spillereglerne bare er sådan.
Man må nok bare acceptere at verden er fuld af folk der er parat til at gøre en hel del for at spejle sig i andres succes.
Comment by Søren B. — 21. August 2008 @ 09:41
Ja, du har ret i, at når det drejer sig om forretning, så er der nogle spilleregler. jeg tror heller ikke, at Toms handler i ond vilje som sådan, det virker bare lidt tankeløst.
Men nu har vi købt slikguide.dk, som jo er titlen på Toms skrift, som de viser på slikleksikon.dk, og slikguide videresender folk til slikleksikon.org. Så er vi vist lige
Det kan jo være at de vil bytte en dag.
Comment by emme — 21. August 2008 @ 10:26